Hvad er Pleura effusion?

Pleura effusion (som populært kaldes væske i lungerne) opstår grundet sygdom. Det er derfor et symptom, som igen kan give anledning til andre ubehagelige symptomer såsom åndenød, hoste og smerter.
Væsken kan forekomme en enkelt gang, hvorefter den forsvinder igen, eller den kan være tilbagevendende. Alt efter den sygdom der er årsag til væsken, og hvor tit væsken forekommer, kan der vælges forskellige behandlingsformer. Pleura væske (pleura effusion) betyder, at der er mere væske i lungehulen, end der normalt vil være. Hos en rask person vil der være få milliliter væske i lungehulen, så de to lungehinder kan bevæge sig frit, uden det giver smerter. Det kan sammenlignes med to glasplader, mellem hvilke der er placeret en lille flydende film.

Hos en person, med sygdomsbetinget og tilbagevendende pleuravæske, fylder væsken pleurahulen, som omgiver lungerne. Når væsken har nået en vis mængde, påvirker det åndedrættet, fordi lungen ikke længere har plads til at udvides helt grundet væsken.

Hvorfor forekommer pleura effusion?

Der er mange sygdomme, der kan forårsage pleura effusion. I en lang række sygdomme er den mest almindelige årsag en ondartet tumor (malign tumor, kræft). Hjertesvigt eller lungebetændelse kan også være årsag til pleura effusion. Lungekræft efterfulgt af brystkræft er de mest almindelige årsager til en malign (forårsaget af ondartede tumorer) pleuravæske.

Hvilken behandling?

Gentagne pleurapunkturer hvor væsken mellem lungehinderne tømmes ud under lokalbedøvelse. Tilbagevendende pleuravæske kan også, afhængigt af den underliggende sygdom og væskens art, behandles medicinsk, hvor de to lungehinder forsætligt limes sammen med et stof, der forårsager en betændelsesreaktion. Denne behandling kan være smertefuld og kan kræve op til en uges hospitalsindlæggelse. For en del af patienterne er der ikke behandlingssucces.

En anden behandlingsmulighed er et permanent kateter, hvorved det er muligt at tømme væsken ud derhjemme. På den måde reduceres antallet af både besøg på hospitalet og ubehagelige procedurer (pleura punktur), hvilket for mange patienter vil give større livskvalitet samtidig med, at det aflaster sygehusvæsenet.

Hvorfor opstår ascites?

Det kan være forskellige årsager til, at der opstår ophobning af væske i bughulen. Eksempelvis er væskeretention i bughulen et typisk symptom på levercirrhose (skrumpelever) i en sen fase. Men også kræftsygdom, hjertesvigt, nyresygdom eller betændelse i tarmen kan være årsag til ascites.

Hvordan behandles ascites?

Hvordan man vælger at behandle ascites, afhænger af den underliggende sygdom, samt hvilken type væsken er.

Væsken kan tømmes ud ved ascites punktur (udtømning af væske fra bughulen). Under bedøvelse føres en nål ind i væsken i bughulen, og væsken vil af sig selv løbe ud i en pose.

En anden tømningsmulighed kan være et permanent dræn, som kan være en stor fordel for patienten, hvis væsken er tilbagevendende. Så behøver patienten ikke at tage på hospitalet gentagne gange, for at lægen kan tappe væsken. Væsketapning på hospitalet er også ofte forbundet med hospitalsindlæggelse. Med et permanent dræn har patienten mere tid derhjemme, da væsken kan udtømmes, uden der skal være en læge til stede. Dette øger patientens livskvalitet og mobilitet. Desuden spares lægens og hospitalets ressourcer.

Her har du mulighed for at sende informationer videre med sikker mail.

Bemærk, at denne side er beregnet til sundhedsfagligt personale.